Semi-hollow guitar: guide til ES-335 og alternativerne

Den første gang, jeg spillede på en semi-hollow i butikken, forstod jeg, hvorfor kunderne blev stående ved den. Den svarer igen. Kroppen vibrerer mod brystet, tonen har luft i sig, og selv uden forstærker kan du høre, hvad du spiller. Her er alt det, du skal vide, før du beslutter, om det er din næste guitar.

Hvad en semi-hollow er

En almindelig elguitar har en massiv krop. En hollowbody, jazzguitaren, har en hul krop som en akustisk guitar med f-huller. En semi-hollow ligger imellem: hule sider, men en massiv træblok ned gennem midten af kroppen, hvor pickupper og stol sidder. Blokken stopper den feedback, der gør hollowbodies ubrugelige ved høj volumen, og giver sustain som en massiv guitar. Siderne giver luft og varme.

Hvorfor ES-335 er formen

Gibson ES-335 fra 1958 var den første med den konstruktion, og siden har stort set alle semi-hollows lånt dens form: en tynd, bred krop med dobbelt cutaway, to f-huller, to humbuckere og en limet hals med mensur på 628 millimeter. Når folk siger semi-hollow, mener de som regel den form, uanset hvem der har bygget den.

Originalen koster i dag fra omkring tyve tusind kroner og op. Det er en guitar for livet, og det er den også prissat som.

Sådan lyder den

Rent spil er der, hvor semi-hollowen skinner: varm, rund, med en let akustisk klang, der får akkorder til at blomstre. Blues, jazz, soul, indie og country ligger lige til. Med overdrive bliver den fed og syngende, med en sustain, der ligger tæt på en Les Paul, men lettere og mere åben. Med høj forvrængning og høj volumen begynder den at feede tilbage, mere end en massiv guitar, men langt mindre end en hollowbody. Det kan du styre eller udnytte, alt efter humør.

Sådan føles den

Kroppen er bred, omkring fyrre centimeter, og den ligger anderledes end en massiv guitar. Siddende hviler den højere på låret, stående hænger den lidt længere væk fra kroppen. Til gengæld er den let, typisk under tre og et halvt kilo, og halsen er som på en Les Paul, med korte, bløde strenge. Er du lille af bygning, så prøv den stående, før du køber.

Alternativerne

Epiphone bygger den samme form under samme ejerskab til en fjerdedel af prisen, med samme mensur og nogenlunde samme pickupper. Forskellen ligger i træudvalg, finish og detaljer i håndværket, ikke i konceptet. Det er det oplagte valg for den, der vil have lyden uden at tømme opsparingen.

Ibanez laver semi-hollows med tyndere krop og hurtigere hals, som ligger tættere på en massiv guitar i fornemmelse, ofte til gode priser. Gretsch går den anden vej med en mere hul, mere klingende konstruktion og deres egne pickupper, som er lysere og mere sprøde. Yamaha og Guild bygger solide, lidt oversete modeller. Og webshoppens eget mærke har en kopi til under tre tusind kroner, som er en fin første semi-hollow, hvis du får den justeret.

Det, du skal tjekke

Se efter, om halsen er lige, og om f-hullerne er rene i kanterne. Løft guitaren: en semi-hollow, der vejer over fire kilo, har for meget træ i blokken og mister noget af pointen. Spil en akkord uden forstærker, og lyt efter, om kroppen svarer. Og tjek stemmeskruerne, for på de billige modeller er det ofte der, pengene er sparet.

Hvem den er til

Den, der spiller rent eller med moderat forvrængning, og som vil have en guitar med karakter og luft. Den, der spiller blues, jazz, indie eller soul. Den, der har en massiv guitar og vil have noget, der lyder anderledes. Ikke den, der spiller metal med høj gain ved høj volumen, medmindre feedback er en del af planen. Er du stadig i tvivl om konstruktionerne, så læs guiden om Les Paul eller Stratocaster.

Under anmeldelserne af elguitarer finder du semi-hollows i flere prisklasser, testet rent og forvrænget, og de forstærkere, de er spillet igennem, under forstærkere.